Case: Nye vinduer i bevaringsværdigt hus

At udskifte vinduer lyder for de fleste som en almindelig renoveringsopgave, men når bygningen er registreret som bevaringsværdig, kan selv en mindre ændring få betydning for hele byggesagen.

Det var tilfældet i en sag i Horsens, hvor en husejer ønskede at udskifte vinduer i tagetagen på en bevaringsværdig ejendom. Ønsket var i sig selv enkelt: De eksisterende vinduer skulle erstattes med nye, der passede bedre til boligens funktion, lysindfald og ejerens ønsker til udtryk og anvendelse.

Men fordi huset i denne sag var udpeget som bevaringsværdigt af Slots- og Kulturstyrelsen, kunne arbejdet ikke gennemføres som en almindelig vinduesudskiftning. Ændringen skulle vurderes i forhold til bygningens arkitektur, facadeudtryk og bevaringsværdi, før ejeren kunne gå videre med projektet.

“Mange bliver overraskede over, hvor meget et vindue kan betyde i en byggesag,” fortæller Mark Holtermann.

“Man tænker, at nye vinduer bare handler om mål, materialer og pris. Men hvis bygningen er bevaringsværdig, handler det også om arkitektur, helhedsindtryk og kommunens vurdering af, hvordan ændringen påvirker huset.”

Bevaringsværdi ændrer rammerne for projektet

Bevaringsværdige bygninger bliver vurderet ud fra deres arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdi. Det sker med udgangspunkt i SAVE-metoden, hvor bygningens arkitektoniske værdi, kulturhistoriske værdi, miljømæssige værdi, originalitet og tilstand indgår i vurderingen.

I denne sag havde huset en middel bevaringsværdi, hvilket betød, at ændringer på bygningens ydre skulle behandles med omtanke – og at kommunen skulle inddrages. For ejeren handlede det derfor om at finde en løsning, der både kunne opfylde ønskerne til funktion og æstetik og samtidig respektere den bevaringsværdi, der knyttede sig til ejendommen.

“Når en bygning er bevaringsværdig, skal man se projektet i en større sammenhæng,” forklarer Mark Holtermann.

“Det enkelte vindue er en del af facaden, proportionerne og husets samlede udtryk. Derfor kan kommunen have en holdning til både materialer, farve, sprosseinddeling, profilering og proportioner.”

Fyldestgørende materiale til kommunen

I denne sag var ejendommen udpeget som bevaringsværdig, og derfor skulle kommunen vurdere de ønskede ændringer. Projektet skulle beskrives, tegnes og begrundes, så kommunen kunne tage stilling til ændringen.

“Det vigtigste er at få afklaret rammerne tidligt,” siger Mark Holtermann.

“Hvis man først bestiller vinduerne og derefter opdager, at kommunen ikke kan godkende udformningen, kan det hurtigt blive både dyrt og besværligt. Derfor starter vi altid med at se på, hvilke regler bygningen er omfattet af, og hvilke krav der gælder.”

Første skridt var at gennemgå bygningens nuværende udtryk og de eksisterende forhold. Hvordan så vinduerne ud i dag? Hvilken betydning havde de for facaden? Og hvordan kunne de nye vinduer udformes, så de både imødekom kundens behov og respekterede bygningens karakter?

Herefter blev der udarbejdet tegningsmateriale, som viste de ønskede ændringer tydeligt. I sager med bevaringsværdige bygninger er det afgørende, at kommunen kan se, hvad der ændres, hvorfor det ændres og hvordan den nye løsning vil påvirke bygningens samlede udtryk.

Materialet omfattede blandt andet facadetegninger, fotos af de eksisterende vinduer og produktoplysninger på de nye samt en beskrivelse af, hvordan ændringen ville påvirke bygningens facadeudtryk. På den måde fik kommunen et konkret grundlag at vurdere sagen ud fra i stedet for en løs beskrivelse af, at vinduerne skulle udskiftes.

“Når vi hjælper med en sag som denne, handler det om at gøre projektet forståeligt for kommunen ved at vise præcist, hvad der ønskes, hvorfor løsningen giver mening og hvordan hensynet til bygningen er tænkt ind, ” forklarer Mark Holtermann.

Den gode løsning findes ofte i dialogen

Efter udarbejdelsen af materialet blev sagen sendt til kommunen, og der fulgte en dialog om, hvordan vinduesudskiftningen bedst kunne gennemføres.

I stedet for at se kommunen som en modpart handlede processen om at finde en løsning, hvor både kunden, bygningen og myndigheden kunne være med. Det krævede tydelige tegninger, en præcis begrundelse og en forståelse for de hensyn, kommunen skulle varetage.

“Når man arbejder med bevaringsværdige bygninger, er dialogen med kommunen helt afgørende,” siger Mark Holtermann.

“Det handler ikke om at presse et projekt igennem, men om at finde en løsning der giver mening. Kommunen skal kunne se, at ændringen er gennemtænkt, og kunden skal stadig ende med et resultat, der fungerer i praksis.”

I denne sag lykkedes det at finde en løsning, som alle parter kunne acceptere. Vinduesudskiftningen kunne godkendes, og kunden fik dermed tilladelse til at gå videre med renoveringen.