Få gratis screening

Byggetilladelse Horsens

Når du skal bygge nyt, bygge til eller ændre på en eksisterende bygning i Horsens Kommune, kræver det ofte en byggetilladelse. Det kan være tidskrævende at gennemskue reglerne, kravene og alt det, kommunen forventer, før en sag kan godkendes. Hos Tegnestuen Holtermann hjælper vi dig gennem hele processen.

Vi holder selv til i Horsens, og derfor kender vi både lokale forhold, kommunens praksis og de krav, som byggesager typisk falder på. Det giver dig en klar fordel i sagsbehandlingen og sikrer, at materialet er gennemarbejdet, inden det rammer det kommunale sagsbunke.

 

Få en gratis screening af dit projekt

 

Din byggetilladelse er vigtig

Horsens Kommune stiller – ligesom alle andre kommuner – krav til udformning, dokumentation og projektets overholdelse af bygningsreglementet (BR18). Det betyder, at din ansøgning skal være præcis og teknisk korrekt.

Kommunen vurderer bl.a. om:

  • projektet overholder bebyggelsesprocenten
  • lokalplaner eller servitutter begrænser byggeriet
  • reglerne for afstand til skel, vej eller naboer er opfyldt
  • energiberegninger, statiske beregninger eller andre bilag er nødvendige

Når materialet er rigtigt udformet første gang, minimerer du både risikoen for afslag og behovet for ekstra runder i sagsbehandlingen.

 

BR18, LCA og energikrav

BR18 fylder meget i en byggesag, og for de fleste er det svært at overskue, hvad der faktisk gælder i netop deres projekt. I praksis handler bygningsreglementet om sikkerhed, konstruktion, energiforbrug og de rammer, som alle byggerier skal overholde. For private bygherrer er det især regler om højde, afstand til skel, bebyggelsesprocent og energikrav, der har betydning, fordi det er her, de fleste projekter enten godkendes hurtigt eller rammer murene.

Energirammen bliver relevant, når du bygger nyt eller laver en tilbygning, der øger det opvarmede areal. Her skal kommunen vurdere, om byggeriet lever op til krav om isolering, energiforbrug og tekniske installationer. Derudover kan statiske beregninger være nødvendige, hvis konstruktionen ændres væsentligt, fx ved større åbninger i bærende vægge, nye spær eller en ny etage.

Ved nybyggeri over 50 m² skal der også laves en LCA-beregning (livscyklusvurdering), som dokumenterer byggeriets CO₂-aftryk fra materialernes produktion til bortskaffelse. Det er et krav, mange bygherrer overser, og mangler LCA’en, stopper sagen. Derfor sørger vi for, at alle krav er opfyldt fra start, så du undgår unødige forsinkelser.

 

Enkel proces uanset projektets størrelse

Uanset om du skal etablere en carport, bygge et anneks, lave en tilbygning eller sætte et større byggeprojekt i gang, kan vi stå for hele myndighedsdelen.

Med Tegnestuen Holtermann får du:

  • Lokal indsigt i Horsens Kommune
  • En struktureret proces
  • En komplet løsning

Vores erfaring fra hundredvis af byggesager betyder, at du får en professionel og sikker ansøgning, uden at du selv skal bruge tid på bureaukrati.

 

Vores proces for byggetilladelse i Horsens Kommune

1. Afklaring og rådgivning

Vi starter med en dialog om dit byggeprojekt. Her afklarer vi, om der kræves byggetilladelse Horsens, hvilke dokumenter der er nødvendige og hvordan processen ser ud i dit tilfælde.

2. Udarbejdelse af materiale

Vi udarbejder alle tekniske tegninger (situationsplan, plantegninger, snit og facader), projektbeskrivelse og eventuelle beregninger. Alt samles i et myndighedssæt i henhold til BR18 og lokale krav.

3. Indsendelse og myndighedskontakt

Vi sender ansøgningen via Byg & Miljø og håndterer kommunikationen med Horsens Kommune. Du slipper for kontakten og får løbende status.

4. Opfølgning og godkendelse

Vi holder sagen aktiv, sikrer hurtige svar på kommunens spørgsmål og tager ansvaret for, at ansøgningen når hele vejen til godkendelse.

 

Dispensationsansøgninger: Hvornår giver det mening?

Ikke alle projekter passer ind i lokalplaner, servitutter eller BR18’s standardkrav. Når byggeriet afviger fra reglerne, kan en dispensation være løsningen. Men du får den kun, hvis projektet kan begrundes ordentligt.

En dispensation er realistisk, når:

  • afvigelsen er mindre og ikke ændrer områdets karakter
  • projektet forbedrer funktion, sikkerhed eller arkitektur
  • lokale forhold taler for en undtagelse (fx terræn, eksisterende bebyggelse eller naboforhold)
  • der findes tidligere afgørelser i området, som kommunen kan læne sig op ad

I en dispensationsansøgning lægger kommunen vægt på, om:

  • projektet strider mod lokalplanens principper eller blot mod detaljer
  • løsningen påvirker naboer, indkig, skygge eller trafik
  • der er en klar, saglig begrundelse
  • ansøgningen leverer tegninger og dokumentation, der viser konsekvenserne
  • dispensation kan gives uden at skabe præcedens, kommunen ikke ønsker

Når vi udarbejder en dispensationsansøgning, sikrer vi en klar og teknisk stærk begrundelse for afvigelsen. Vi viser med tydelige tegninger, hvordan projektet passer ind i området, og samtidig fremhæver vi de konkrete fordele ved løsningen.

 

Pris for byggetilladelse Horsens

Horsens Kommune opkræver byggesagsgebyr afhængigt af projektets type og omfang. Prisen kan stige, hvis materialet skal genbehandles flere gange, og derfor betaler det sig at sende en gennemarbejdet ansøgning første gang.

Hos Tegnestuen Holtermann får du en gratis screening af dit projekt, så du ved, om alt er ligetil, eller om deres skal søges dispensation, som du risikerer at få afslag på.

Du kan bruge se alle vores priser her, og du er også altid velkommen til at kontakte os for en indledende snak.

 

Start din gratis screening i dag

 

FAQ: Byggetilladelse Horsens

Hvornår skal jeg bruge en byggetilladelse?

Typisk skal du bruge en byggetilladelse, hvis du vil:

  • opføre ny bygning (fx hus, garage eller anneks)
  • lave en tilbygning
  • ændre bygningens anvendelse
  • opføre småbygninger, der samlet overstiger 50 m²
Hvordan søger jeg byggetilladelse i Horsens?

Ansøgningen sendes via Byg & Miljø og skal indeholde tegninger, projektbeskrivelser og eventuelle beregninger. Vi udarbejder hele pakken for dig.

Hvor lang tid tager det at få byggetilladelsen?

Behandlingstiden varierer efter projektets kompleksitet og kommunens belastning. Mindre projekter tager ofte 6-12 uger, mens større projekter kan tage længere tid.

Hvad sker der, hvis jeg bygger uden tilladelse?

Du risikerer påbud, krav om lovliggørelse eller i værste fald nedrivning. Vi anbefaler altid at få styr på tilladelsen, inden du går i gang med at bygge.

Kan jeg få dispensation fra lokalplanen?

Ja, i nogle tilfælde. Vi kan hjælpe dig med at vurdere mulighederne og udarbejde en dispensationsansøgning.

Hjælper I også med sager uden for Horsens?

Ja. Vi løser byggesager i hele Danmark og har erfaring med stort set alle typer kommuner.