Regler for carport og garage

Hvornår skal du søge byggetilladelse?

At bygge en carport eller garage virker umiddelbart som et overskueligt projekt, men i praksis er der flere regler, end mange forestiller sig. Selv små ændringer, som at lukke siderne på en carport eller integrere garagen i huset, kan betyde, at du skal søge byggetilladelse.

I denne artikel gennemgår vi de vigtigste regler for carporte og garager – både når du bygger nyt, laver om eller ændrer anvendelse. Læs med og undgå at stå med et ulovligt byggeri, der senere skal rives ned eller lovliggøres.

Hvad siger bygningsreglementet?

I bygningsreglementet (BR18) hører både carporte, garager, udhuse, drivhuse og skure under kategorien småbygninger. Det betyder, at de som udgangspunkt er sekundære bygninger, der ikke er beregnet til beboelse.

Der er dog væsentlig forskel på en carport og en garage. En carport betragtes som en åben konstruktion, mens en garage er lukket. Den forskel har betydning for blandt andet:

• Brandforhold
• Konstruktion
• Ventilation
• Afstand til skel

Kort sagt: Selvom carport og garage ligner hinanden, stiller bygningsreglementet forskellige tekniske krav. Derfor kan selv en mindre ændring fra det ene til det andet udløse krav om byggetilladelse.

Hvornår kræver carport og garage byggetilladelse?

Både carporte og garager betragtes som småbygninger, men det betyder ikke, at du frit kan bygge eller ændre dem uden tilladelse. Du skal søge byggetilladelse, når byggeriet overskrider de generelle regler i bygningsreglementet – eller når du ændrer bygningens anvendelse.

Det gælder blandt andet, når du:

• bygger nyt og det samlede areal af småbygninger overstiger 50 m²
• ændrer anvendelsen – for eksempel fra garage til værksted eller beboelse
• bygger tættere på skel, end byggeretten tillader (se mere nedenfor)
• integrerer carport eller garage i boligens konstruktion (under fælles tag).

I praksis betyder det, at hvis du blot lukker siderne på en eksisterende carport, kan det i mange tilfælde ske uden byggetilladelse, så længe du ikke ændrer anvendelsen (fx til bolig) og overholder reglerne for højde, brand og afstand til skel.

Ændrer du derimod carporten til beboelse, kræves altid byggetilladelse, fordi anvendelsen ændres fra sekundært rum til bolig.

Regler for afstand til skel

Afstandskravet er en af de mest almindelige årsager til, at byggerier bliver ulovlige. Tabellen her giver et hurtigt overblik over, hvad du må – og hvornår du skal søge dispensation.

Kort sagt: Du må gerne bygge i skel, så længe du holder dig inden for grænserne for højde og længde. Overskrides reglerne, kan kommunen kræve, at byggeriet lovliggøres – eller i værste fald fjernes.

Regler for integreret carport og garage

En vigtig skelnen i bygningsreglementet er forskellen mellem fritliggende og integrerede bygninger. En fritliggende carport eller garage står adskilt fra boligen og betragtes som en selvstændig småbygning. Den kan derfor være omfattet af de lempede regler for småbygninger, så længe den overholder afstands- og størrelseskrav.

En integreret carport eller garage derimod er bygget under samme tagflade eller som en direkte del af boligen – fx i forlængelse af huset eller som en vinkelbygning. I det tilfælde betragtes den som en del af selve boligen og ikke som en småbygning.

Det betyder, at den:

• altid kræver byggetilladelse
• indgår i beregningen af bebyggelsesprocenten
• skal opfylde de samme tekniske og brandmæssige krav som resten af huset.

Hvis din carport eller garage er fysisk forbundet med boligen under samme tag, skal den behandles som en udvidelse af boligen – ikke som en selvstændig bygning.

Skærpede krav ved ændring af garage til beboelse

At bygge en garage om til beboelse kræver altid byggetilladelse. Grunden er, at du ændrer bygningens anvendelse fra et sekundært rum til et egentligt boligformål, og dermed skal projektet leve op til alle de krav, der gælder for boliger.

Det betyder blandt andet, at rummet skal opfylde krav til:

• isolering og tæthed, så energirammen kan overholdes
• tilstrækkelig loftshøjde til dagslys og luftskifte
• dagslys og ventilation, så rummet kan bruges til ophold
• brand- og redningsforhold, herunder redningsåbninger
• fugtsikring og konstruktioner

Ofte kræver projektet både arkitektfaglig bistand og teknisk dokumentation for konstruktioner, energiberegninger og ventilation. Kommunen skal kunne se, at de nye forhold svarer til kravene for almindelig boligstandard.

Ønsker du at ændre din garage til beboelse, skal du desuden være opmærksom på, at det vil påvirke ejendommens bebyggelsesprocent, da arealet herefter tæller som beboelse.

Sådan søger du byggetilladelse

Ansøgningen om byggetilladelse foregår digitalt gennem portalen Byg og Miljø. Her opretter du din sag, uploader de nødvendige tegninger og beskriver projektet kort.

En komplet ansøgning skal som regel indeholde:

• Situationsplan med målfast placering på grunden
• Plantegning med angivelse af mål, vægge og eventuelle ændringer
• Facadetegning af alle sider, så kommunen kan vurdere højde og udseende
• Kort projektbeskrivelse, hvor du forklarer formålet med byggeriet og ændringerne.

Hvis du ændrer en eksisterende bygning, fx laver din garage om til beboelse, er det vigtigt, at tegningerne tydeligt viser både den nuværende og den nye del. Det gør sagsbehandlingen hurtigere og minimerer risikoen for afslag eller krav om supplerende materiale.

Når byggetilladelsen er givet, kan du gå i gang med arbejdet – men husk:

• Du skal indsende færdigmelding, når byggeriet er afsluttet
• Mange projekter kræver også en ibrugtagningstilladelse
• Du har pligt til at opdatere BBR.

Ovenstående er din dokumentation for, at byggeriet er lovligt og registreret korrekt.

Særligt for ejendomme i landzone

Bor du i landzone, gælder der særlige regler, som adskiller sig markant fra dem i by- og sommerhusområder. Her er formålet at bevare det åbne landskab og forhindre spredt bebyggelse, og derfor kræver selv mindre småbygninger som carporte, garager, udhuse og drivhuse ofte en landzonetilladelse, før du må bygge.

Det gælder uanset bygningens størrelse, og det er kommunen, der vurderer, om projektet passer ind i omgivelserne og områdets anvendelse. En landzonetilladelse gives kun, hvis byggeriet:

• ikke ændrer områdets karakter væsentligt
• ikke ligger i strid med kommune- eller lokalplaner
• harmonerer med den eksisterende bebyggelse på grunden

En landzonetilladelse skal søges og godkendes, før du kan få byggetilladelse gennem Byg og Miljø. Begge tilladelser skal være på plads, før arbejdet må begynde. Derudover kan kommunen stille særlige vilkår, fx krav om placering, materialevalg eller beplantning, for at sikre, at byggeriet tilpasses det omkringliggende landskab.

Kort sagt: Selv en lille carport eller et udhus i landzone kan kræve ekstra godkendelser. Det er derfor en rigtig god idé at kontakte kommunen tidligt i forløbet, så du undgår forsinkelser eller afslag senere i processen.

Er du i tvivl, om din grund ligger i landzone, kan du se det i kommunens digitale kort eller få det oplyst hos teknisk forvaltning.

FAQ: Regler for carport og garage