Byggetilladelse til garage
Fra kun 6.750 kr. hjælper vi dig med at udarbejde og indsende din ansøgning om byggetilladelse til garage. Uanset om du skal bygge ny garage, lave en tilbygning eller ombygge din nuværende garage til anneks, guider vi dig sikkert gennem processen.
Få en gratis screening af dit projekt
Kontakt os på tlf. 7190 8305 eller mark@tegnestuen-holtermann.dk – eller udfyld formularen og vedhæft tegninger, så vender vi tilbage med en pris på dit projekt.
Vi ved, at en ny garage kan være et komplekst projekt. Vores mål at gøre det så enkelt som muligt for dig. Vi tager os af detaljerne og papirarbejdet, så du kan fokusere på at realisere dine drømme om en ny garage.
Kræver en ny garage byggetilladelse?
Om en ny garage kræver byggetilladelse, afhænger af flere faktorer – herunder størrelse og placering.
Her er de generelle regler:
- En garage, der er under 50 m², kræver ikke byggetilladelse, medmindre du har andre småbygninger på matriklen (fx skure og udhuse), der tilsammen overstiger 50 m². I så fald skal du søge byggetilladelse.
- Garager over 50 m² kræver byggetilladelse.
- Placering af garage i skel kan kræve en dispensation eller en byggetilladelse uanset antallet af kvadratmeter. Overholdes alle punkterne i kap. 8 i bygningsreglementet samt gældende lovgivning, kan kommunen ikke nægte en byggetilladelse. Overskrides blot én bestemmelse, kræver det en dispensation.
- Hvis garagen bygges tættere end 2,5 m fra naboskel, kan der være krav om brandsikring og andre forholdsregler, der skal tages i betragtning. (Præ-accepterede løsninger til sekundær bebyggelse)
- Opførelse af garage skal holde sig inden for den tilladte bebyggelsesprocent på matriklen.
Hos Tegnestuen Holtermann hjælper vi dig med at navigere i reglerne og sikre, at din kommende garage lever om til bygningsreglementet og gældende lovgivning.
Kend reglerne for at bygge garage
|
→ Bygningen skal overholde lokalplanens bestemmelser for området. → Tagvand fra garagen skal ledes væk fra naboskel og offentlig vej. |
Ombygning af garage til anneks
En garage bruges ofte til mere end blot parkering, og mange vælger at ombygge garagen til anneks eller anden beboelse. Når en bygning ændrer funktion fra sekundært rum til opholdsrum, kræver det næsten altid en byggetilladelse. Det gælder både, hvis du vil skabe ekstra kvadratmeter til familien eller øge værdien af din bolig.
Typiske projekter med ombygning af garage:
- Garage til anneks eller gæstehus
- Garage til teenageafdeling eller ekstra værelse
- Garage til hobbyrum, værksted eller hjemmekontor
- Garage til udlejning eller Airbnb
Der kræves byggetilladelse, hvis:
- Anvendelsen ændres fra sekundær bygning til beboelse
- Der skal tages hensyn til isolering, ventilation og brandkrav
- Lokalplaner og bebyggelsesprocent skal overholdes
- Kommunen kræver detaljerede tegninger og dokumentation
Hos Tegnestuen Holtermann klarer vi alt fra ansøgning om byggetilladelse til den endelige færdigmelding af projektet.
Ombygning af carport til garage
En carport giver ly til bilen, men mangler ofte den beskyttelse og funktionalitet, som en garage tilbyder. Når du vil lukke din carport og lave den om til garage, ændrer du bygningens konstruktion – og det udløser som regel krav om byggetilladelse.
Typiske ændringer ved ombygning:
- Tilføjelse af vægge, døre og vinduer
- Nyt fundament eller forstærkning af det eksisterende
- Ændret tagkonstruktion for at opfylde brand- og isoleringskrav
- Integration med husets facade eller eksisterende garage
Derfor kræves der byggetilladelse:
- Carporten ændrer status fra “åben konstruktion” til “lukket bygning”
- Kommunen skal godkende brandforhold og afstand til naboskel
- Lokalplaner og bebyggelsesprocent kan stille særlige krav
Med mere end 10 års erfaring som byggerådgiver hjælper vi dig i mål med alt fra statiske beregninger til den færdige ansøgning.
Renovering af garage – hvornår kræves byggetilladelse?
En almindelig renovering af garage, fx maling, nyt tag eller nye porte, kræver ikke byggetilladelse. Men hvis du ændrer på konstruktionen, bygger til eller ændrer anvendelsen, skal du søge tilladelse.
Vi kan hurtigt vurdere, hvad dit projekt kræver, og du kan få en gratis screening i forbindelse med en evt. ansøgning om byggetilladelse.
FAQ om byggetilladelse til garage
Skal jeg have byggetilladelse for at lave garage om til anneks?
Ja. Når en garage ændrer anvendelse til beboelse – fx anneks, gæstehus eller teenageafdeling – kræves altid byggetilladelse. Kommunen vil bl.a. se på isolering, brandkrav, ventilation og om projektet overholder lokalplanen.
Hvor lang tid tager det at få byggetilladelse til garage?
Sagsbehandlingstiden varierer meget fra kommune til kommune, men ligger typisk mellem 2 og 8 uger. Skal der gives dispensation, kan processen tage længere. Vi sørger for, at ansøgningen er komplet fra start, så du undgår unødige forsinkelser.
Hvad koster det at få hjælp til byggetilladelse til garage?
Prisen starter fra 6.750 kr. Den endelige pris afhænger af projektets størrelse og kompleksitet – fx om der er tale om ny garage, ombygning af garage til anneks eller ombygning af carport til garage. Kræves der dispensation, kan det medføre ekstra udgifter.
Kan jeg selv søge om byggetilladelse?
Ja, du kan selv indsende en ansøgning via kommunens selvbetjening. Mange vælger dog professionel hjælp, fordi selv små fejl i tegninger eller dokumenter kan betyde afslag eller forsinkelser. Vi sikrer, at alt er korrekt første gang.
Hvad er forskellen på en carport og en garage ift. byggetilladelse?
En carport er en åben konstruktion, mens en garage er en lukket bygning. Når du ændrer en carport til garage, skal du søge byggetilladelse, fordi konstruktionen ændres, og der stilles højere krav til brand, afstand til skel og eventuelt fundament.
Hvilke dokumenter skal bruges til en ansøgning om byggetilladelse til garage?
Typisk kræves:
- Situationsplan med placering af garagen
- Tegninger (facader, snit og plan)
- Oplysninger om materialer, højde og areal
- Eventuelle beregninger ved ombygning/tilbygning
Kan man bygge garage uden byggetilladelse?
Ja, hvis garagen er under 50 m² og samlet med andre småbygninger på grunden ikke overstiger 50 m², kræves der ikke byggetilladelse. Men bygger du tæt på skel eller ændrer anvendelsen til beboelse, skal du altid søge tilladelse.
Hvad sker der, hvis man bygger garage uden tilladelse?
Opfører du en garage uden påkrævet byggetilladelse, kan kommunen kræve byggeriet ændret eller i værste fald nedrevet. Derfor er det vigtigt at have tilladelsen på plads fra start.
Processen: Hjælp til at søge byggetilladelse til garage
Hos Tegnestuen Holtermann tilbyder vi professionel hjælp til at søge byggetilladelse til din nye garage.
Vores proces inkluderer:
- Indledende møde: Vi starter med et møde, hvor vi lytter til dine ønsker og behov for garagen. Vi diskuterer dine idéer, præferencer og eventuelle specifikationer og vurderer, om projektet kræver en byggetilladelse, og hvilke dokumenter der i så fald skal udarbejdes.
- Tegninger og dokumentation: Baseret på vores indledende møde udarbejder vi tegninger og den nødvendige dokumentation til dit garageprojekt.
- Indsendelse af ansøgning: Når alle dokumenter og tegninger er færdige, sørger vi for at indsende ansøgningen om byggetilladelse til kommunen. Vi sikrer, at alle krav er opfyldt, og at dokumenterne er korrekte og komplette for at undgå forsinkelser i behandlingen.
- Opfølgning på ansøgning: Vi følger aktivt op på ansøgningen og eventuelle spørgsmål eller krav om yderligere information håndteres straks.
- Eventuelle ændringer: Hvis kommunen kræver ændringer i projektet, sørger vi for at opdatere tegningerne og indsende de ekstra dokumenter, så processen kan fortsætte uden unødige forsinkelser.
Mere end 10 års erfaring inden for byggerådgivning, byggetilladelser og myndighedsbehandling sikrer, at vi har den ekspertise, der kræves for en problemfri proces. Vores systematiske metode gør os i stand til at håndtere ansøgningsprocessen effektivt og hurtigt.
Hvis du gerne vil vide, hvad det koster at få hjælp til byggetilladelsen, så kontakt os på tlf. 7190 8305 eller mail mark@tegnestuen-holtermann.dk