default-top-1.jpg

Byggetilladelse til pergola og overdækket terrasse

Når du overvejer at opføre en pergola eller en overdækket terrasse på din ejendom, er det vigtigt at være opmærksom på de gældende regler og krav for byggetilladelser.

Hos Tegnestuen Holtermann har vi mange års erfaring med dansk byggelovgivning, og vi står klar til at hjælpe dig gennem processen, så du kan fokusere på at realisere dine drømme om et nyt udendørs opholdssted.

Få mere viden om regler og hensyn herunder eller kontakt os på tlf. 7190 8305 eller mail mark@tegnestuen-holtermann.dk

Kræver pergola eller overdækket terrasse byggetilladelse?

Om du har brug for en byggetilladelse til din pergola eller overdækkede terrasse afhænger af flere faktorer, herunder størrelsen på det samlede sekundære byggeri på din grund. Ifølge bygningsreglementet må det samlede areal af sekundære bygninger, såsom carporte, udhuse og overdækkede terrasser, ikke overstige 50 m² uden en byggetilladelse​.

Er det samlede areal under 50 m², kan du opføre konstruktionen uden en byggetilladelse, men du skal stadig anmelde projektet til Bygnings- og Boligregistret (BBR). Det sikrer, at dine bygninger er korrekt registreret​.

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at en pergola ikke nødvendigvis betragtes som en bygning i byggeteknisk forstand. Forskellen på en overdækket terrasse og en pergola i byggelovens regi er, at pergolaer typisk er åbne konstruktioner uden fast tag. En tommelfingerregel blandt byggesagsbehandlere er, at hvis du ikke kan stå under pergolaen uden at blive våd, når det regner, så betragtes den ikke som en overdækning. Dog med det aber dabei, at hvis pergolaen syner af en overdækning udefra – for eksempel hvis bjælkerne sidder så tæt, at det visuelt ligner et fast tag – så kan den alligevel betragtes som en overdækning i byggelovens øjne.

Det kan lyde kompliceret, men med mange års erfaring i bagagen kan vi hurtigt hjælpe dig med at vurdere, om dit projekt kræver en byggetilladelse.

 

Overvejelser ved opførelse af pergola eller overdækket terrasse? 

Uanset om det er nødvendigt med en byggetilladelse eller ej, vil der stadig være regler, du skal overholde, når du bygger en pergola eller en overdækket terrasse – blandt andet:

·         Bygningen skal placeres mindst 2,5 meter fra skel. Hvis du ønsker at placere den tættere på, kræver det en dispensation fra kommunen.

·         Hvis pergolaen eller den overdækkede terrasse overstiger en vis højde, kan der være behov for yderligere tilladelser – især hvis den ligger tæt på skel​.

Generelt er det en god idé at sørge for, at dit byggeri overholder de generelle krav i bygningsreglementet, fx afstandskrav til naboskel og byggelinjer samt højdegrænser.

 

Ansøgning om byggetilladelse 

Hvis din pergola eller overdækkede terrasse overstiger ovennævnte grænser, eller hvis der er særlige forhold på din grund, der kræver det, skal du søge om byggetilladelse hos kommunen.

Hos Tegnestuen Holtermann tilbyder vi en komplet service, der inkluderer:

·         Indledende konsultation: Vi lægger ud med en grundig samtale for at forstå dine behov og vurderer herefter, om dit projekt kræver en byggetilladelse.

·         Udarbejdelse af tegninger: Vi hjælper med at udarbejde tegninger og dokumentation, der skal vedlægges din ansøgning​​.

·         Indsendelse af ansøgning: Vi sørger for, at alle papirer og bilag bliver indsendt korrekt og følger op på ansøgningen, så processen forløber så gnidningsfrit som muligt.

Vi ved, at ansøgningsprocessen kan virke overvældende, men med vores ekspertise kan du være tryg ved, at alle detaljer bliver håndteret professionelt. Vores mål er at sikre, at dit byggeprojekt bliver godkendt hurtigt og uden problemer, så du kan fokusere på at nyde dit nye udendørsområde.

Hvis du gerne vil vide, hvad det koster at få hjælp til byggetilladelsen, så prøv vores prisberegner eller  kontakt os på tlf. 7190 8305 eller mail mark@tegnestuen-holtermann.dk