Byggerådgiver til byggetilladelse: Sådan hjælper vi dig
Byggetilladelse er et vidt begreb for mange – for hvad er det, hvornår er det nødvendigt og hvordan søger man egentlig byggetilladelse?
Som byggerådgiver med mange forskelligartede byggerier i bagagen ved vi, at hvert byggeprojekt er unikt og kræver en skræddersyet tilgang. Uanset om du skal bygge en carport eller planlægger en større tilbygning, kan du få hjælp til ansøgning om byggetilladelse. Vi sørger for, at dit byggeprojekt overholder alle relevante krav, og vi sikrer en gnidningsfri ansøgningsproces.
Vi tilbyder hjælp til byggetilladelse inden for en række forskellige kategorier. Vi har samlet dem alle herunder, så du kan få et overblik over, hvordan vi kan hjælpe dig med din ansøgning.
Byggetilladelse til mindre bygninger
Når det kommer til opførelsen af mindre bygninger som skure og udhuse, carporte og garager samt anneks og udestue, er der flere regler og bestemmelser, der skal overholdes for at sikre, at byggeriet lever op til bygningsreglementet.
Der er forskellige regler alt efter størrelsen på din bygning, det samlede areal af småbygninger på din matrikel samt brugen af din bygning. Uanset om du skal bygge et mindre skur til opbevaring, en større garage til bilen eller et anneks til overnattende gæster, kan vi hjælpe dig med din byggetilladelse.
Småbygninger i haven
Et orangeri eller et drivhus såvel som en pergola eller overdækket terrasse kan tilføje både værdi og charme til dit udeområde, men det er vigtigt at sikre, at opførelsen sker i overensstemmelse med gældende lovgivning. Hos Tegnestuen Holtermann hjælper vi dig med at få styr på reglerne, så du trygt kan gå i gang med dit projekt.
For mindre konstruktioner som drivhuse og pergolaer gælder ofte de samme regler som for andre småbygninger, herunder begrænsninger på størrelse og afstand til skel. For et orangeri eller en overdækket terrasse kan der være særlige krav afhængigt af, hvor på grunden bygningen placeres, og om den er fast forbundet med huset.
Byggetilladelse til nybyggeri, tilbygning og ombygning
Overvejer du en tilbygning, en ny udestue eller drømmer du om at ombygge dit sommerhus – eller måske bygge et nyt? Hos Tegnestuen Holtermann har vi erfaring med mange forskellige byggeprojekter, og vi kan derfor også hjælpe dig med byggetilladelse i forbindelse med tilbygning og ombygning.
Når du planlægger en tilbygning eller ombygning, er der mange aspekter at tage højde for, herunder bebyggelsesprocent, afstand til skel og energikrav. Vi hjælper dig trygt igennem processen med ansøgning om byggetilladelse og sikrer, at alle regler og krav bliver overholdt, så du kan fokusere på at skabe dit drømmehjem.
Ulovligt byggeri
Har du opdaget, at en bygning på din ejendom er opført uden den nødvendige byggetilladelse, eller er du blevet kontaktet af myndighederne om ulovligt byggeri? Hos Tegnestuen Holtermann kan vi hjælpe dig med at bringe situationen i orden på en effektiv og professionel måde.
Ulovligt byggeri kan opstå af forskellige årsager, såsom misforståelser omkring reglerne eller ændringer i lovgivningen, der ikke er blevet fulgt op på. Uanset årsagen er det vigtigt at få styr på papirarbejdet og sikre, at bygningen bringes i overensstemmelse med bygningsreglementet. Vi tilbyder en grundig gennemgang af dit projekt og rådgiver om de nødvendige skridt for lovliggørelse af dit byggeri.